Selv de bedste familier - men i socialt udsatte familier især -  gemmer der sig hemmeligheder, konklikter og skeletter i skabet, i større eller mindere grad. De ligger i familien, nogen gang i generationer, som noget udefinerbart, man godt ved er der, men som der ikke bliver snakket om. Ja, altså lige indtil der bliver født en i familien, der næger at lade sig nøje med halve svar og som er født med et nysgerigt gen. Sådan en som mig for eksempel. Jeg er, om nogen, vokset op i en familie med mange hemmeligheder og konflikter. Meget tidligt i min barndom gik det op for mig, at min familie ikke helt var som andres. Jeg blev født til forældre, der begge var svage og som ikke magtede livet og rollen som forældre. Fra helt lille oplevede jeg mange situationer, hvor de hver især gjorde deres bedste for at være gode forældre men hvor sygdom og alkohol alligevel langsomt tog den lille del af deres omsorgsgen - og den energi, der var tilbage. Derfor blev jeg og mine søskende meget tidligt anbragt i pleje udenfor hjemmet. Min barndom og hele af mit voksenliv er gået med at stille nysgerige spørgsmål om, hvorfor det gik så galt i min familie.... lige indtil jeg, som sagt, insisterede på at ville vide besked og søgte svar i alle de tilgængelige kilder. 

Der er gået over 25 år med at afdække min egen livhistorie og min familiens dybeste hemmeligheder. En ineressant rejse har det været - nogle gange var rejsen nem og ligetil, andre gange chokerende og hovedrystende tragisk.  Men svarende fandt jeg - og sammenhængen, som jeg kunne sætte i en ramme, der gjorde det alt sammen nemmere at forstå og forholde sig til.  

Nogen vil måske spørge hvorfor jeg udsatte mig selv og min familie for at rive op i fortiden og alle de traumatiske oplevelser,  Hvorfor ikke bare lade fortiden ligge og komme videre med mit liv??

Ingen af os kan løbe fra fortiden - vi vil altid have den med os.  Alle, og tidligere anbragte især, bærer rundt på en tung rygsæk, der rummer alle de oplevelser og smerter vi ikke har fået gjort op med endnu. Og ikke nok med det. Har vores familie gemt mange hemmeligheder op gennem tiden, så får vi også dem med i vores rygsæk. Det er en tung byrde at bære - en byrde der gør at vi slides og bliver ældre før tid. Mange tidligere anbragte bære f.eks rundt på mange generationers negative sociale arv - vold, misbrug og dårlige kår har en kedelig tildens til at overleve i århundrede.  

Vi har ofte et negativt syn på vores forældre - de har svigtet os, måske misbrugt os og ofte har vi ikke kunnet finde nogen støtte hos dem, gennem vores barndom.  De fleste af os har et noget løst forhold til vores andre familiemedlemmer. Vi har været anbragt væk fra vores familie så mange gange, at vores opfattelse af hvad en familie er, sjældent stemmer overens med andre "normale" menneskers opfattelse af en familie.  Vi forventer ingen støtte fra vores familie, vi er sjældent stolte over at fortælle om vores familie og hvor vi kommer fra. Familie er ikke noget vi  trygt kan vende tilbage til og som altid er der........og  nogle gange ved vi faktisk ikke hvad vi skal bruge vores familie til. Nogle gange vil vi helst være fri for familierelationer fordi vi er blevet skuffet så mange gange.

Fortiden kan vi ikke blive fri for......men vi kan forsone os med den. Når vi vender os mod fortiden i stedet for at vende ryggen til den, bliver den en forbundsfælle der hjælper os til at forstå hvorfor omstændighederne blev som de blev. 

At skrive vores egen historie og følge de spor vi og vores familie satte sig, vil gradvist - og langsomt - få os til at forstå grunden til, at vores familie blev som den blev. Vi skal ikke fornægte hvad der skete og vi skal ikke finde undskyldninger for vores forældres svagheder, tværtimod. 

Når vi graver i fortiden får vi mulighed for at at stille spørgsmål og få svar - og at finde forklaringer.  Der var måske en grund til at vores forældre/familie var svage og ikke magtede at give os tryghed - eller udsatte os for overgreb. At kende den grund gør oplevelserne lettere at leve med. Vores forældre har også været børn engang - som os, er de et produkt af den opvækst de fik. Ingen er fra fødslen alkoholikere, stofmisbrugere, svage.....ja, eller krænkere. Det bliver vi kun via vores negative sociale arv, altså det vi bærer med i vores rygsæk fra tidligere generationer, fra barndommens oplevelser eller andre negative begivenheder i livet.

Ved at søge efter spor fra fortiden og finde vores baggrund, kan vi ( måske) finde en forklaring hvorfor det gik så galt i vores familie. Vi kan få vished om vores forældres baggrund og blive fri for angsten for at ende som dem. Vi kan finde grunden til at vi er blevet som vi er, og netop derfor føle os gode nok.

Sidst men bestemt ikke mindst, kan vi finde et sted at høre til og en familie vi kan være stolte af. For selvom vi ofte mest har lyst til at ønske dem af helvede til, og har mange negative oplevelser med dem, så er det alligevel dér vi høre til. Det er dér vores selvfølelse og identitet ligger. Når vi ikke vil være dem bekendt, så er det i virkeligheden også lidt en del af os selv, vi ikke vil være bekendt. 

Nøglen til nutiden ligger begravet i fortiden og de hemmeligheder der gemmer sig der. Ved at grave i fortidens begivenheder, kan vi finde de begivenheder der gjorde vores familie til hvad den er - og de sider af vores forældre/familie/slægt som vi kan være bekendt - de positive sider. Måske får vi et helt andet billede af vores svage forældre, af hvordan de var før alting gik så galt.  Måske er de ikke så meget anderledes end os selv, når det kommer til stykket. 

Hvilke drømme havde vores forældre mon? hvilke håb? hvilke baggrund kom de fra? hvilke hjem voksede de op i?  Hvorfor gik det galt?  Hvor langt går vores negative sociale arv  mon tilbage?  Der er så mange spørgsmål og mange flere opstår, når vi begynder at skrabe i overfladen. Hvis vi vil have svarene må vi følge sporene efter vores familie, for svarene ligger et sted i fortiden. Det er i fortiden alle de smerter og oplevelser vi bærer i vores rygsæk, stammer fra. Derfor er det dér vi må tilbage og efterlade dem.

Så der er mange gode grunde til at gå på opdagelse i fortiden og selvom det til tider kan være hårdt psykisk, er det virkelig en rejse der er strabadserne værd, og som er anbefalelsesværdig.

Af Anne-Marie Thomsen

Jeg kan kontaktes på: annthoms2003@yahoo.dk  hvis du gerne vil have hjælp til at finde din egen historie. Det er gratis.