Fie er MEGET billigt til salg..........hvis nogen skulle have interesse.  Den sidste tid har været temmeligt oprivende for os. Der er sket noget meget, meget tragisk i vores hundefamilie. Vi glemte at Fie er et forklædt rovdyr. Den første april fik Victoria mops et dejligt kuld hvalpe  - 6 livlige og sunde hvalpe var det - og hun klarede moderskabet til UG med kryds og slange. Tidligere havde Fie også fået en kuld hvalpe - de to mødre og hvalpe var inde hos os samtidig, men i to forskellige rum...for en sikkerheds skyld. For Fie er jo verdens dejligste hund og der er intet ondt skabt i hende. Men når det handler om biologi ER hun et rovdyr, det glemte vi uheldigvis. Der skulle kun en åben dør og 3 fatale minutter til - og så havde hun knækket nakken på 5 af de 6 mopshvalpe. Hurtigt og smertefrit for hvalpene...for det er jo det gårdhunde er så gode til - at slå rotter, mus og al den slags utøj ihjel - hurtigt og smertefrit.  Hvorfor hun gjorde det får vi nok aldrig at vide, det er så uforståeligt. Men nu har vi ihvertefalde fået øjnene op for lidt af det der gemmer sig i hende - Fie er ikke Fie, Fie er et rovdyr forklædt som Fie......og vi har lært at respektere at hun har den side og handle derefter. For fremtiden stoler vi ikke på hverken hende eller vores andre tæver når det handler om en anden tæves hvalpe.......better safe than sorry!!   Der er efterhånden gået nogle måneder og vi er sådan  nogenlunde kommet ovenpå efter de tragiske hændelser i foråret. Creamy er blevet opereret i øjet...igen.....og denne gang har operationen hjulpet. Hun er blevet fri for det irriterende sår i øjet. Victoria fik et sår i nakken efter et flåtbid og har været på antibiotika i et stykke tid nu - også hun ser ud til at komme sig godt. Kvik, der brækkede et ben for et halvt år siden, er også kommet sig helt nu. Fie og Freja har klaret sig uden dyrelægebesøg i år...selvom guderne skal vide at de har lagt temmeligt meget op til skrammer og knups fordi de af og til kommer op og slås. Sidste gang var da vi havde besøg af hvalpekøbere og jeg lige havde bedyret hvor FREDELIGE vores hunde var. Blodet sprøjtede ud over mit tøj og de måtte sættes i hvert deres rum for at køle af...suk!!!!!  Men familien der var på besøg havde heldigvis et vist kendskab til hunde i forvejen og tog det hele med ophøjet ro....og en lille hvalp fandt sin nye familie:-))   Ja, og Fies hvalpe - om dem kunne jeg skrive en hel roman men det vil jeg afholde mig fra. De har alle fundet nye gode hjem og er faldet godt til i deres nye familier. Vi har stadig kontakt med vores hvalpekøbere og jeg har besøgt en enkelt af dem, da jeg alligevel skulle til Frederikshavn med Bajas ( den sidste brune hanhvalp) der skulle med færgen til Norge......ingen kunne være mere stolt da jeg blev genkendt og fik en overstrømmende modtagelse af  "lillepigen"  i huset, i Frederikshavn.    En lille nyhed om Zenta - den ene af Fies tævehvalpe. Zentas "mor" ringede for en måned siden og kunne stolt meddele, at Zenta nu havde fanget og dræbt sin første rotte - 3 mdr gammel. Flot klaret Zenta!   Victoria Mops har været i løbetid igen....og hun har været på "date" med Olsen. Olsen har jeg været håbløst forelsket i, siden vi havde ham med hjem fra Polen for et par år siden. Vi ville selv have beholdt ham, hvis ikke det lige var fordi han i forvejen var afsat til anden side. Nu er han blevet en stor og flot mopsehan, der nok ved hvad det der med forplantning handler om.........han skal bare lige øve sig lidt. Og øvet sig, dét har han, sammen med victoria, et par dage her i August. Om der kommer noget ud af anstrengelserne vil først vise sig om et stykke tid. Vi valgte at satse på Olsen selvom han er så uerfaren og vi derfor måske ikke får hvalpe i denne omgang - han er bare så flot og dejlig...og så har han en rigtig fin stamtavle oven i købet.   Vi må konstatere at Olsen og Victoria godt nok har hygget sig, men at der desværre ikke bliver hvalpe ud af anstrengelserne i denne omgang. Vi troede det var lykkedes . Victoria blev så dejlig tyk og bred over ryggen. Men nu er der kun en uge til at hun skulle have født og vi kan stadig ikke mærke hvalpe i hende.....så altså, ingen familieforøgelse i denne omgang.....ØV!!  Tilgengæld skal Victoria mops på en temmelig skrap slankekur, for når hun ikke er gravid, og stadig ser ud som om hun er det, så er det vist på tide med mindre mad og mere motion.    Fie har været på "date" med Oscar Chihauhaua - resultatet er de dejligste hvalpe i hele verden:-))  Fiemor passer dem fint og vi nyder vores "børnebørn" rigtigt meget.  Vi er lidt spændte på hvordan de udvikler sig og hvor store de bliver.   Nyt familiemedlem har fundet vej til vores familie: Ardo - en rigtig dejlig mopsehan. Se meget mere under linket mopserne.   Så har alle Fies hvalpe fundet deres nye familier. Huset virker meget tomt og ALT for rolig uden de seks ballademagere. Men vi har da heldigvis stadig resten af hundeflokken at hygge os med...og nu står foråret og havearbejdet også for døren. Det er alt sammen med til at dæmpe abstinenssymtomerne efter småfolkene.   Victoria har haft blæresten og måtte have dem skyllet ud hos dyrelægen. Hun er nu på specialkost.....Royal Canin, der kun kan købes hos dyrelægerne. Og dét kan mærkes på pengepungen. Hun har det godt nu....selvom hun ikke er helt tilfreds med at skulle sove i en box for sig selv......pga det specielle foder, som de andre hunde ellers ville æde fra hende hvis de fik lov. DE elsker det nemlig. Victoria, derimod, syntes ikke specielt om det. Hun vil meget hellere have det hun plejer...og allerhelst vil hun have en masse godbidder.   Ardo har efterhånden fundet sig til rette i vores lille familie. Han har adopteret vores yngste søn som sin egen......og har fundet sit favouritsted i huset...inde på kontoret lige ved radiatoren. Der ligger han så og hygger sig, mens sønnike spiller computerspil. Til nød kan han også finde sig i at ligge på gulvet i køkkenet når mor laver mad - men det er vist nok mere af taktiske grunde, hvis det skulle hænde at der faldt et eller andet lækkert ned på gulvet:-))  Ellers er han bemærkelsesværdig rolig og tillidsfuld - han adlyder når vi kalder ( for det meste) og han følger os i hælene når vi går tur eller er i haven. Han er en rigtig dejlig hund og vi har ikke et sekundt fortrudt at han kom ind i vores familie. Nu mangler han så bare at vise sit værd som avlshund - vi håber selvfølgelig, at han gør sit arbejde godt og grundigt næste gang mopsepigerne kommer i løbetid.    Og SÅ er det blevet tid til at Ardo skal vise sit værd. Creamy er i løbetid nu og selvom tidspunktet ikke er særligt velvalgt, så tager vi alligevel chancen og lader de to parre sig. Sidst var det Creamy der tog over da hun skulle parres med Gunnar - vi diskuterede lidt med folkene der ejer Gunnar, om det var os eller dem der skulle have parringspenge, for Creamy "parrede" Gunnar mere end Gunnar parrede Creamy. Hverken Creamy eller Gunnar blev dog med hvalpe:-)) Men denne gang bliver Creamy den lille - Ardo er ikke sådan at slås med, når det gælder parring. Vi håber han kan sætte hende lidt på plads.     Creamy blev parret......Ardo gik til opgaven med som den erfarne og rutinerede hanhund han er - han kunne sagtens styre den lille dame. Meeeen trods alle gode hensigter og flere vellykkede parringer blev hun ikke med hvalpe...ØV!!!!!!!!!!!!!!      Vi ved med sikkerhed at det ikke er Ardos skyld.......han var nemlig på romantisk tur i omegnen med Fie gårdhund uden at få lov ( hvad er det nu vi mennesker siger: " hellere bede om tilgivelse end om tilladelse....!"). Det var vores yngste søn der syntes at det var SÅ synd for Ardo at han skulle stå lukket inde, når nu pigerne bare fik lov at løbe frit.....og sådan en chance lader en rigtig hanhund ihvertefalde ikke gå fra sig. Som sagt tog han og Fie på romantisk udflugt. Resultatet kan man næsten tænke sig til....Fie har en meget tyk mave nu og vi forventer at hun skal føde i uge 28. Vi kunne godt have ønsket os, at det var Freja og ikke Fie, der havde taget nogle timer fri fra os mennesker og hengivet sig i drifternes vold. Freja har ikke fået hvalpe et par år nu. Men nu lader vi Fie få dette kuld hvalpe og så passer vi rigtigt godt på hende fremover, så hun ikke bliver fristet over evne:-)    Victoria har været i løbetid og Ardo gjorde en hæderlig indsats for at parre hende. Men selvom hun stod villigt, så gad hun altså ikke stå så længe, så han kunne nå at sidde fast. Vi tabte tålmodigheden lidt....og så blev hun altså insimineret. Vi håber at dét vil give det ønskede resultat......ventetiden er næsten ulidelig.......   SENSATION! SENSASION! Freja kan klatre i træer. Jeg troede næsten ikke min egne øjne i dag. Freja var klatret op i vores troldhasseltræ - sikkert på jagt efter fugle, hvis jeg kender hende ret. Dét har jeg dog alligevel aldrig set før. Beviset er lige her....for Frejas bedrift blev selvfølgelig foreviget, det er da klart:-)                                   Vi venter desværre ikke hvalpe foreløbig....øv! øv!  Til gengæld er Ardo begyndt at vågne op til dåd....eller jeg har fundet den rigtige teknik...i hvertefalde har han nu parret to små fremmede tæver - en lille mops og en lille blanding - og siddet fast på dem begge....hver gang!  Vi venter spændt på om dét så giver noget resultat.  Nu har han i hvertefalde hængt fast, det gjorde han ikke med vores egne tæver.   Vi har endelig fået bygget stalden om, så vores hunde får rigtig gode vilkår....også når vi  ikke har hjemme. Vi er ikke helt færdige endnu, men når vi bliver færdige, vil hundene kunne være både ude og inde hele tiden.   Ardo er blevet far på udebane - en lille mopsetæve han parrede fik 10 hvalpe.....10!!!!  De 3 var godt nok døde ved fødslen, men det var alligevel godt gået af den lille tæve....og Ardo:-)   Og Ardo er endelig også blevet far til et af vores egne kuld. Victoria mops fik en dejligt kuld hvalp - ved kejsersnit ganske vist, og to af hvalpene døde under fødslen, men vi NYDER de hvalpe vi har tilbage SÅ meget. Det er egentlig lidt mærkeligt at vores egne tæver har så svært ved at tage imod Ardo. De fremmede tæver han har parret, er blevet drægtige hver gang. Det er nok et af naturens underlige luner, som det ikke er meningen at vi mennesker skal forstå:-)   Så er der igen en lille update om vores hunde. De har det alle sammen godt og vi er nu ved at være færdig med den nye stald, der gør det muligt for dem at være ude, også når vi ikke er hjemme. Det bliver rigtigt godt og vi glæder os til at tage de nye faciliteter i brug. Victoria har været gravid igen men fik desværre ikke nogen levende hvalpe. Der var 2 døde og 2 der var døde længe før fødslen. Det kostede os en mindre formue at få de to sidste til at slippe taget i hende.   Creamy er endelig også blevet drægtig. Vi har brugt en rigtig dejlig sort hanhund (mops) og vi glæder os rigtigt meget til at se hvad der bliver ud af det:-) Fie var egentlig "dømt" til pension........og det vidste hun måske også godt. I hvertefalde har hun skjult sin løbetid særdeles godt...vi har virkelig IKKE opdaget at hun var på den tid af sin cyklus...men dét har Ardo til gengæld. Så nu har Fie altså også hvalpe i maven. Hvem var det der sagde, at hunde ikke kan tænke??   Og så er der lille Kvik....hun mener ikke hun skal være drægtig - og slet ikke med Ardo. Og det har hun sin helt egen og meget bestemte mening om. Kvik er hverken til at hugge eller stikke i - Ardo får ikke lov til at komme i nærheden når hun er i løbetid, selv ikke når hun er højløbst. Hun er ellers sådan en dejlig hund med et helt vidunderligt tempermant, så hvalpe ville være ønskeligt. Men frøkenen har altså frabedt sig herrebesøg og vi tvinger hende selvfølgelig ikke. Meeen måske.....måske er det bare kemien mellem Ardo og Kvik der ikke duer. Vi forsøger at finde et godt match til hende til næste løbetid.   Ardo har adopteret os helt og aldeles nu. Og vi har lært at elske hans rolige og meget tilbagelænede væsen. Han er en særdeles klog hund der insistere på at få opmærksomhed når han har brug for det.....også selv om "mor" lige er ved at luge blomsterbedet når trangen til at snakke kommer op i ham. Han sætter sig simpelthen lige foran mig, lige der hvor ukrudtet er, så jeg ikke kan få fat i det. Det er som om han vil sige: "Så hold dog en pause menneske, hvorfor har du altid så travlt....nu vil jeg snakkes med - og du kan lige så godt gøre det først som sidst". Nå ja, hunden har jo ret - vi skal huske at stoppe op og snakke lidt med hinanden:-)     Fie har født sine hvalpe helt uden problemer. Hele forløbet tog fra om morgenen til hen på eftermiddagen, en helt almindelig torsdag. Hvor er det godt, at "mormor" har en forstående arbejdsplads og kan få frit til sådanne store begivenheder:-) Én lille hanhund og 3 tæver blev det til. Vi planlægger selv at beholde en af tævehvalpene. Fie er som altid en super, super mor.   Creamy har også født - med hjælp fra dyrelægen. Hun kunne måske godt have klaret det selv, men eftersom hun havde haft veer hele natten og der ikke så ud til at ske noget, så valgte vi at lade vores rare dyrelæge give hende lidt véstimulerende drop. Der kom to hvalpe men den ene klarede det ikke. creamy syntes ikke at lille Fighter kom hende ved - ihvertefalde ikke de første døgn. Så moster Victoria trådte til og passede den lille med omsorg og vask, og vi sørgede for at han blev lagt til hver anden time. Det føltes nøjagtigt som om der var kommet en menneskebaby i huset igen -  "mormor" fik meget lidt søvn den weekend. Creamy passer fint sin lille søn nu og Victoria hjælper også stadig med vask og omsorg, så den lille hvalp bliver passet godt.    Vi er efterhånden kommet over "barselsorloven" og alle hvalpene har fundet deres nye hjem. Vi glæder os over, at alle vores hvalpe klare sig godt og har fundet sig til rette i deres blivende omgivelser. Vi glæder os også over, at vi nu fået stalden færdig og nu kan tilbyde vores hunde helt fantastiske forhold. I stedet for at skulle være i det mørke fyrrum, kan de nu brede sig i dejlige store bokse, hvor der også er adgang til udearealer hele dagen. Vores hunde er stadig ude og sammen med os når vi er hjemme - men når nu vi ikke er det hele dagen, så må det næstbedste være de store lyse bokse. De har endnu ikke taget boksene i brug, for vores hunde er vanedyr og skal først prøve at være der nogle timer ad gangen. Vi øver lidt nu og holder  indvielsesfest og flyttedag til foråret.   Vi har måttet finde et nyt hjem til Freja. Hun var blevet alt for dominerende i forhold til de andre hunde og det havde de svært ved at finde sig i. Kvik, der ellers hidtil har været meget underdanig, er begyndt gerne at ville bestemme en lillle smule. Vi har ikke haft hundeslagsmål i umindelige tider, men de er blevet hyppigere nu og det blev vi nødt til at handle på. Beslutningen om at finde et nyt hjem til Freja var en overvindelse, at sætte annoncen i gul og gratis var ufattelig svært......men den dag beslutningen om et nyt hjem til Freja skulle føres ud i livet, trak det virkeligt tænder ud. Det var så svært at skulle aflevere hende....også selvom vi ved, at det hjem vi har fundet vil være det rene paradis for hende. Vi ved at hun får det godt og vi ved også, at det er det bedste vi kan gøre for hende. Men et savn bliver det alligevel.   Freja har det godt i sit nye hjem, har vi fået at vide. Der var lidt vanskeligheder de første dage og Freja skulle lige vænne sig til at være den lille. Store Bøllemor ( en kæmpe stor hund) var nødt til at sætte Freja på plads. Men siden er det gået godt og Freja har nu vænnet sig til sit nye hjem. Det gør så ondt i hjertet at skulle undvære hende, men hun har det godt og det er en kæmpe trøst at vide.   Og så har endnu en Fie indtaget sin plads i familien. Fie er en meget kærlig og lydig lille Dansk Svensk gårdhund. Hun boede i en lejlighed men skulle have et nyt hjem ude på landet, hvor hun kunne få lov til at udfolde sig, fortalte hendes daværende ejer. Et sådant hjem ville vi rigtigt gerne give hende - og nu er hun her altså. Fie har lige skullet vænne sig til at dele sine nye mennesker med 5 andre hunde. Hun vil også meget gerne dominere. Heldigvis er hun på nogenlunde samme størrelse som gamle Fie og Kvik, så derfor får vi sikkert ikke den samme problemstilling som med Freja. I hvertefalde lader Kvik sig ikke byde alt fra nye Fie. Fie ( eller Mie, som vi agter at kalde hende fremover) er faldet godt til og lader til at nyde friheden og den friske luft. Vi elsker hende allerede og vi nyder at have hende i vores hundeflok.                  Vickey har været i løbetid igen - og Ardo har også gjort et ærligt forsøg på at bedække hende. Men Vickey gider ikke at blive stående så Ardo kan nå at sidde fast. Vi har ladet dem gå sammen, så måske har de alligevel sneget sig til nogle elskovstimer uden for vores opsyn. Men som sagerne står lige nu, så tror vi ikke på hvalpe denne gang.   Vi har alle nydt det gode vejr i dag. Mopserne og Kvik har øvet sig i at være i de nye lyse staldbokse med tilhørende løbegårde - og Fie og nye Fie har tilbragt tiden sammen med mig i drivhuset. Jeg og de to hunde nød at være sammen i den lune drivhus medens den kolde vind blæste udenfor:-)   Foråret har indfundet sig - også i vores lille hundeverden. Alle hundene nyder at kunne være mere ude nu.....og ikke mindst, at kunne rulle sig i "dejlige" dufte. Især Fie2 ( Mie) har det med at finde lækre "parfumer" der er så uimodståelige, at de bare må prøves. Nu er der bare det ved det, at hundenes definition af "parfume" ikke helt er den samme som vi menneskers....ja faktisk har vores hunde og os slet ikke den samme smag, når det gælder dufte. Så nogen gange, når hundenes og vores dufte slet ikke kan enes, ja, så bliver de venligt men bestemt forvist til deres egne gemakker i fyrrummet.   Om foråret vækkes alle vores sanser - og måske hundenes især. Forleden dag var det hundenes jagtinstinkt der blev luftet.....eller det var vist nærmest Fies jagtinstinkt....meeen det ville hun ikke rigtigt indrømme - og så lod hun vickey tage skraldet....den udspekulerede lille rad. Der var nemlig Vickey mops der kom ude fra marken, slæbende med en lille død harekilling i gabet. Hvis jeg nu havde fulgt min første indskydelse, så havde Vickey fået en skideballe og selvfølgelig havde hun heller ikke fået lov til at beholde harekillingen. Meeen ..... så var vist også den første mops i verdenshistorien, der havde fået titlen "dræbermops" Så jeg besindede mig en stund og nøjes med at sikre mig den lille harekilling, så den kunne få en ordenlig begravelse. Det varede da heller ikke længe før Fie kom listende ind fra marken - uden bytte af nogen slags, men med et meget tilfreds udtryk i øjnene. Jeg tænker, at det var hende der havde opsnuset og dræbt den lille harekilling og så ladet den ligge til Vickey. Fie er nemlig en lille klog hund, der ved, at vi ikke vil have at hun fanger små harekillinger. I dette tilfælde var instinkterne så bare gået over opdragelsen......så hvem skulle hun skyde skylden på??? jo da, Vickey selvfølgelig!! Fie ved også alt for godt, at alt bytte tilhøre flokkens leder...MIG. Så hun ved udemærket, at det ikke kan betale sig at beholde det selv. Hvorimod Vickey mops, der jo aldrig har fået skældud fordi hun har fanget - og dræbt - noget som helst, gladeligt har set harekillingen som et ekstra proteinrig og fedtfattigt tilskud til diæten. Åh ja, de hunde altså!!!                                                                   Fie2 ( Mie) er faldet godt til her hos os. Hun passer rigtigt godt ind i hundeflokken og hun nyder at få den mere frihed, end hun havde i lejligheden. Mie vil stadig godt bestemme og hun er slet ikke tilfreds, hvis de andre hunde får førsteret til vores opmærksomhed. Men hun er ved at lære det og vi syntes, at hun er en helt fantastisk god hund. Vi valgte navnet MIE til Fie2 for at vi menneskers skulle kunne kende forskel på hende og FIE. For hundene gør det overhovedet ingen forskel om vi kalder på Mie eller Fie - de lyder begge to, begge navne. Så vi har faktisk et lille problem, når jeg står og kalder på Mie og Fie allerede sidder for fødderne af mig. Fie kan ikke forstå at jeg ikke kan se, at hun allerede ER kommet - og omvendt, gør Mie venligt men bestemt opmærksom på, at nu er hun der altså, så en godbid må da være på sin plads:-) Mie og vores andre gårdhunde kommer godt ud af det sammen. Det er en oplevelse at se dem lege og boltre sig i haven. Det eneste Mie overhovdet ikke gider, er at være i vores nye faciliteter i hundestalden. Det var ellers ment som en forbedring af vores hundes vilkår, for de kan være både ude og inde - og alt andet lige, så må det da være meget mere interessant at kunne se hvad der sker i omverdenen  - også når vi ikke er hjemme, i stedet for at være lukket inde i fyrrummet. Vi har øvet og øvet og øvet, men lige meget hjælper det. Hun skælder os hæder og ære fra, når hun bliver lukket ud igen....men indtil nu har hun da tilgivet os, når bare hun får lov at få lidt hyggetid i sofaen.......suk!!!     Og så en af de meddelelser der helst ikke skal være så mange af. Freja, som vi jo troede vi havde fundet et godt nyt hjem til, er nu gået til de evige hundejagtmarker. Hun blev aflivet i tirsdags og jeg fik beskeden på SMS, midt i arbejdstiden.......det er så straffen for at læse sine sms´er når man er på arbejde. Resten af dagen gik jeg og småtudede - mine kollegaer og alle børnene fik at vide, at jeg vist var ved at få en god omgang snue. Men det var sorgen over at det kom til at ende på den måde for vores dejlige Freja, der rørte mig den dag. Freja, der ellers aldrig nogensinde har haft de tildenser, havde bidt ud efter et lille barn. Jeg forstår det ganske enkelt ikke. Men jeg må acceptere fakta. Frejas nye ejere rådførte sig med os, og sammen tog vi den svære beslutning. Vi tror det var skiftet til en ny familie hun ikke kunne klare - vi tror det var en forvirret og sorgfuld lille hund, der bare ikke kunne klare flere udfordringer, der bed ud efter det lille barn. Derfor bestemte vi os for at hun skulle have fred.  R.I.P Freja.   Creamy har været i løbetid og vi har valgt at få hende parret med en flot sort mopsehan - Ludvig. 3 vellykkede parringer ( hvor de hang sammen) blev det til, så nu håber vi, at der er små søde Ludvig´er og Creamy´er på vej. Ardo mente nu ikke helt det kunne passe, at han ikke også måtte komme til...så han har skruet maximalt op for charmen og har da også fået forført hende en enkelt gange eller to. Hun står, uden undtagelse, altid af i sidste øjeblik inden han når at blive rigtigt færdig - selvfølgelig til Ardos udelte utilfredshed. Men trods det, forbliver han rolig og velovervejet og afventer bare det næste gunstige øjeblik. Man må nu beundre hans store tålmodighed og evne til at tænke strategisk....hvis det altså er det han gør:-)  Og Creamy har i den forbindelse vist sider af sig selv - og et mod - man heller ikke kan andet end at beundre. Hun hader åbenbart når andre tæver blander sig i hendes sexliv. Mie har det jo med gerne at ville bestemme....eller også drømmer hun bare om at blive en hanhund. I hvertefalde har hun det med at "bedække" Ardo, når han lige er allerbedst i gang. Han protestere ikke det mindste. Men de gange han har været i gang med Creamy og Mie har blandet sig, skruede Creamy bissen noget så meget på. Mie blev helt forskrækket, stak halen mellem benene og løb hen for at blive trøstet af "mor".  Godt gået Creamy:-)   Fie har også været i løbetid og denne gang har vi ladet hende helt selv bestemme.....for det gør hun jo alligevel altid. Hvis ikke der kommer hvalpe gør det ikke så meget. Og bliver hun drægtig, ja, så får hun en behandling der er en dronning værdig, så hun kommer godt igennem denne drægtighed også. Update: Fie er ikke gravid denne gang og godt for det. Hun skal slappe af og nyde sit otium nu - hun skal forkæles og kun have det vigtige erhverv, at være hyggehund. Det der med forkælelsen, har Fie nu altid taget ret meget for givet. Hun er ikke den slags hund der lader sig nøje:-)   Hvad angår Creamy, så ser det ud til at hun er blevet drægtig. Hun bliver så dejlig rund om maven. Men vi lader lige vores rare dyrelæge skanne hende, for at være helt sikre. Mere nyt senere, når vi har resultatet af skanningen.    Yes!!!! der ER hvalpe på vej. Creamy venter sig og der er mindst 3 hvalpe, der venter på at blive født. Meeen, belært af tidligere erfaringer, tør vi ikke rigtigt at glæde os for tidligt. Nu skal fødslen godt overståes og når den er ( forhåbenlig) godt overstået, så skal de små liv også holdes i live. Mere nyt når de nye medlemmer af familien er kommet til verden:-)   Og så har vi fået gæstehvalpe på besøg. Det er vores "børnebørn" - Brenda og Ardos hvalpe. Hold da op, hvor har vi fået travlt lige pludselig. fire små hvirvelvinde, der er over alt og som vil snakkes med og nusses hele tiden........det tager rigtigt meget tid....men vi elsker det:-)   Der er sket temmeligt meget i vores hundeflok siden sidste opdatering. Creamy har født 5 store fine hvalpe - en var død ved fødslen men fire flotte hvalpe overlevede. Se mere om det under "hvalpe på vej".  Og så har vi haft feriegæster - først Egon gårdhund der tilhører min niece. Dernæst Bruno gårdhund, der tilhører min bror. Vi har fået nogle fine forhold til vores hunde og det benytter familien sig i høj grad af når de skal på ferie:-) Egon bor i byen, så det var med udelt begejstring, at han hold ferie her hos os. Han nød friheden, de store vidder og livet uden snor. Men mest af alt nød han at kunne rulle sig i dejlige dufte og at jage de frække fugle væk:-) Bruno var vi lidt betænkelig ved at skulle have på ferie. Han har det nemlig med at tage på eventyr - specielt DAME eventyr har han stor hang til. Vores betænkeligheder lå også lidt i, at vores rare genbo har 16 Malamuten huskyes gående. Ikke at han ikke har styr på sine hunde, dét har han. Men Spørgsmålet var, om vi ville have styr på Bruno og om han ville blive på vores matrikel, og lade sin veludviklet nysgerighed blive hjemme. Vi havde ikke behøves at være nervøse, for både Kvik og Mie kom i løbetid lige netop i den periode hvor Bruno skulle på ferie hos os. Hvorfor løbe flere kilometer væk, når nu der var søde piger lige i nærheden:-)   Nu var det jo bestemt ikke meningen, at den kære Bruno skulle være far til vores kommende hvalpe..............Nej, det var BESTEMT ikke meningen! Vi troede jo, at vi var rimelig sikre når vi lod Kvik og Bruno blive luftet sammen.......ja, det TROEDE vi bestemt! For Kvik har jo ikke villet parres alle de andre gange. Hun har ALDRIG villet stå for nogen hanhund...og slet ikke Ardo. Vi havde jo også fået hende undersøgt - vores flinke og kloge dyrelæge kunne fortælle, at Kvik var meget snæver bag til og at det nok var derfor hun sagde fra hver gang. Så derfor luftede vi dem sammen, overbeviste om, at der jo da selvfølgelig slet ikke skete noget ved det.................kald os bare naive. Jo, det er helt og aldeles tilladt, det er det. Der gik hele 5 minutter den første dag....så hang de sammen:-(     Problemet med vores hunde er nok, at de i høj grad mener, de har noget at skulle have sagt i forhold til hvornår og med hvem de skal have hvalpe....eller ikke skal have hvalpe. Det var IKKE med i vores plan, at Kvik skulle have hvalpe med Bruno. Derimod håbede vi, at Kvik og Ardo ville finde ud af det sammen. Men Kvik øjnede lige chancen....eller også var det Bruno der har charmen og taktikken i orden...hurtig var han ihvertefalde......og nu må vi så bare afvente resultatet......SUK!!! Nu passer vi RIGTIGT godt på Mie - hun får IKKE lov til at blive luftet sammen med Bruno......og det er hun noget så ked af, kan vi se.                          Der er vist ikke ret meget tvivl om at romancen med Bruno har fået følger. Kviks mave vokser lidt nu og hun er helt vild efter lækkert mad. Ikke at hun ikke var det før. Men jeg syntes jeg kan genkende den der lidt desperate tiggen efter lækkerier og de sultne øjne, der ser ud som om hun ikke har fået mad i flere måneder. Den er vist desværre god nok. Lad os nu se om jeg får ret. Lidt spændende er det nu alligevel......og når det nu skal være, så kan vi jo lige så godt glæde os:-)   Og nej, Kvik fik ingen hvalpe. Selvom det var et uheld, så var det alligevel lidt ØV! Hun er den mest fantastiske hund og hvalpe efter hende ville blive mindst lige så fantastiske. TILGENGÆLD......snød Mie os noget så meget. Det var jo godt nok fint lykkedes os, at holde hende væk fra Bruno......men Ardo, den snu rad, havde alligevel fået krammet på hende. Hvor og hvordan er lidt af en gåde. Men fakta er, at Mie for 6 uger siden nedkom med en enkelt lille hvalp, en lille tæve - og Ardo kan ikke rende fra fadderskabet. Den lille Beauty er over det hele. Vi går og falder over hende - for hun er en lille rolig og meget nysgerig hvalp, der insistere på at være hvor vi er. Og dejlig, dét er hun. Det bliver hårdt at skulle overgive hende til en ny familie....suk!   Når vi nu er ved Mie - hun er en succeshistorie som vi er lykkelige over at være en del af:-) Mie trives stor her hos os. Hun nyder virkeligt at have masser af plads og frihed. Mie er meget urolig af natur - hun har brug for at kunne komme ud tit. Hun er også en meget dominerende hund, der bestemt mener, at HUN skal lede hundeflokken. Arven efter Freja er svær at overtage - Kvik er da heller ikke helt med på magtfordelingen i flokken. Men indtil nu har der ikke været hundeslagsmål, så jeg har åbenbart formået at overtage den del af ledelsen, som ellers var Frejas. Mie er stadig meget insisterende, men er også en utrolig kærlig hund. Hun kan tåle friheden og holder sig på matriklen, så derfor lader vi hende være ude når hun ønsker det.

                      

Vi er så småt begyndt at renlighedstræne hvalpene. Hver morgen er der "rød alarm" og alle hvalpene bliver sat ud så de kan tisse.  Kommer vi i tide gør de altid både stort og småt.

Det er ikke sikkert at de bliver helt renlige før de kommer til deres nye hjem, men nu prøver i ihvertefalde om ikke vi kan komme en lille smule af vejen.