Send dine eventuelle spørgsmål til: mail@anneogjensthomsen.dk   

1. Start ved dig selv

Det bedste sted at starte er hos dig selv. Køb en notesbog eller en mappe og skriv ned hvad du kan huske om dig selv og din opvækst; Hvor og hvornår er du født? hvor har du boet? Hvor har du været anbragt? Hvem er dine forældre - hvor og hvornår er de født? Hvem er dine bedsteforældre og hvor er de født?  Hvis du har gemt breve - eller hvis du er meget heldige - billeder og dagbøger, fra dine forældre, vil det være en god idé at samle det hele ét sted. Du får helt sikkert brug for disse ting senere i din søgen . 

Du kan måske ikke huske så meget i første omgang. Men hvis du tager dig god tid, dukker der efterhånden flere og  flere detaljer frem. Nogle kan godt, i første omgang, syntes det er lidt svært - og fjollet -  at fokusere så meget på sig selv og sin familie.  Men jo flere oplysninger du har at starte med, jo nemmere bliver det når du skal søge videre hos familie og på arkiverne.

Tab ikke modet hvis ikke du kan huske så meget i første omgang. Bare skriv hvad du kan huske, og føj så til når du kommer i tanke om mere.

Hvis du har en computer, vil det være en god idé at anskaffe sig et slægtsforskningsprogram. Et sådant program kan holde styr på alle dine oplysninger. Du kan købe simpele slægtsforskningsprogrammer i forskellige softwarebutikker, eller, hvis du har internet, kan du hente et gratis program ned  fra nettet.

2. Spørg familien

Familien er en vigtig kilde til information, men det kan være svært at få begyndt med alle de spørgsmål der trænger sig på. Skriv alle spørgsmålene ned efterhånden som de dukker op. 

Start med at spørge de nærmeste i familien.  Hvis ikke du har kontakt til dine forældre kan du starte med eventuelt ældre søskende eller onkler og tanter. Vær forberedt på, at forældre måske ikke har lyst til at fortælle så meget i begyndelsen, måske kan de virkelig ikke huske så meget. Men skriv endelig dét ned, som de vil og kan fortælle.

Alle oplysninger gælder og kan blive vigtige senere i din søgen. Efterhånden som du selv finder ud af mere, og deler disse oplysninger med familien, kommer der altid flere guldkorn frem fra gemmerne i hjernen.

3. Søg hos de offentlige myndigheder

De offentlige myndigheder i de kommuner hvor du har boet, ligger med stor sansynlighed (men langt fra sikkert) inde med mange oplysninger om dig og din familie. Nogle oplysninger kan du få uden nogen problemer, andre kræver en noget mere kompliceret procedure at få udleveret. Her er en liste over steder du kan søge oplysninger:

Folkeregistret:

• Her kan du, mod betaling, få oplysninger om hvor du selv og din familie har boet under din opvækst. En oplysning der kan være værdifuld når du skal til at søge sporene efter din familie.  Du kan også få oplysninger om dine forældre og hvor de har boet før du kom til verden 
• Folkeregistret blev opstartet i 1923 men blev først elektroniseret omkring 70´erne. Så når du møder op på kommunekontoret kan de ansatte der, umiddelbart, over computeren, finde oplysninger der går tilbage til ca 70´erne, medens hændelser der er sket før den tid, vil tage nogle dage at finde. 
• Henvend dig altid skriftligt når du søger længere tilbage.

Kommuner hvor du har været anbragt:

• I virkeligheden er det kun den kommune der har stået for anbringelsen, du behøver at koncentrere dig om, og ikke den kommune hvor børnehjem eller plejefamilien lå.  Alt vedrørende børn og unge under 18 år bliver ( eller blev før i tiden) ført ind i forældrenes journaler, derfor er det ikke primært dit eget personnummer du skal bede kommunens ansatte at lede under, men dine forældres.
• Mange kommuner har stadig de gamle journaler liggende, men desværre ikke alle. Er du så heldig, at den pågældende kommune har journalerne fra din barndom, vil det være en klar fordel, hvis du kan få en fuldmagt fra dine forældre, hvor de ( eller den der nu er tilgængelig) giver dig lov til at se journalen - så får du nemlig lov til at se hele journalen. Vil, eller kan, dine forældre ikke give dig en sådan fuldmagt, bliver din søgen en smule mere kompliceret......men ikke umuligt.
• Kommunerne må ikke uden videre udleverer personlige oplysninger om dine forældre - det siger loven.  Men hvis du spørger pænt vil de måske give dig et referat af journalen - hvilket er bedre end slet ingen ting.
• Hvis dit anbringelsessted stadig eksistere, kan du roligt henvende dig  - det kunne jo være at de stadig har de gamle protokoller liggende. Men mest sansynligt er det, at de har afleveret protokollerne enten til amtet hvor institutionen høre under, eller til landsarkivet.
• Den kommune der i sin tid anbraget dig, har måske også stadig børneværnets forhandlingsprotokol liggende. I den blev det noteret under hvilke omstændigheder du blev anbragt - ikke i detaljer, for forhandlingsprotokollen indeholder i virkeligheden bare børneværnets mødereferater. Men disse referater kan give dig små spor som du kan arbejde videre med.  

• Henvend dig altid skriftligt, spar ikke på de oplysninger du sender med - jo mere du ved i forvejen, jo nemmere gør du det for kommunens folk at finde din sag.
• Fortæl hvorfor du gerne vil se din families sag - læg gerne vægt på hvor meget det betyder for dig at kende sagsforløbet for din anbringelse, og din families baggrund. Vær meget præcis, hvis du ønsker bestemte oplysninger. Hvis dét at vide hvorfor du blev fjernet er vigtigt for dig, så skriv det i brevet til kommunen.

• Nogle gange vil en person fra den pågældende kommune ringe til dig, når de modtager din henvendelse.
• Vær altid høflig - også selvom det er et afslag - men accepter ikke uden videre et afslag. Argumenter for din ret til at vide hvad der skete. Måske kan du få lov til at få den del af journalen, der mest handler om dig. Som sagt gælder alle oplysninger. Alle de små informationer du samler, kan ofte senere samles til et helt billede.
• Tænk på, at det menneske der sidder i den anden ende af telefonen er nøjagtigt ligesom dig - hverken mere eller mindre. 

Landsarkiverne:

• Hvis du vil finde spor længere tilbage - om dine bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre - er det landsarkiverne du skal bruge. Her har de kirkebøger fra alle sogne på microfilm. Det er gratis at bruge arkiverne. Du skal selv møde op på arkivet, når du vil se i kirkebøgerne.
• Hvis ikke du fandt din journal i din hjemkommune, kan den ligge på landsarkivet. Nogle kommuner har afleveret deres materiale her, så det kan blive bevaret for eftertiden. Du behøves ikke selv at komme på arkiverne for at få eventuelt materiale udleveret, men hvis du vil have arkivaren til at kopiere materialet til dig,  koster det lidt. Hvis du selv møder op på arkivet, er det gratis.
• Husk altid at få de eventuelle oplysninger din familie kan give dig, før du tager på arkiverne. Selv det mindste lille spor kan vise sig at være værdifuld.

• Som altid, henvend dig skriftligt , medsend så mange oplysninger som muligt, og vær specifik med hvad du gerne vil vide.
• Henvend dig også altid til arkivet skriftligt først, hvis du planlægger selv at møde op når du skal  gennemse de papirer de har liggende om dig og din familie. Materialet vil så ligge parat til dig når du kommer. 

Andre spændende steder:

• Lokalhistoriske arkiver i de områder hvor i har boet i længere tid. ( har måske ikke lige så meget om dig, men ofte - hvis du er heldig - noget om dine forældre eller bedsteforældre) 
• Hvis du ikke har kunnet finde materiale fra det børnehjem hvor du har været anbragt, kunne det være, at det lokalhistoriske arkiv i den kommune hvor børnehjemmet lå, har noget liggende.

• Pædagogerne fra det børnehjem hvor du var anbragt ( eller din plejefamilie) kan ofte bidrage med værdifulde oplysninger om dig - og måske også om dine forældre.  Vær ikke bange for at henvende dig. Det værste der kan ske, er at du får afslag.  Men henvend dig altid først skriftligt så den person du vil tale med, har en chance for at tænke sig om en ekstra gang. Det kunne jo være, at den første indskydelse var afslag på din forespørgsel, men at den beslutning bliver ændret ved nærmere eftertanke.