|
Der har altid været bregner i vores have. Da vi købte ejendommen var der mange træer og i dele af haven var et uvejsomt vildnis, hvor bregnerne trivedes godt. Hækken var faktisk også fyldt med bregneplanter, der havde en god groplads i skyggen mellem alle de andre stauder.
Der gik nogle år, hvor vi efterhånden fandt flere "rum" i haven, og hvor det viste sig, at vildnisset gemte på et helt fantastisk sted til at lave en lille lund. Det var i den forbindelse, at mange flere sorter bregner gjorde deres indtog.
Nogle sorter er købt billigt, andre faldt jeg for i planteskolerne, og så er der jo også de bregner der altid har haft deres hjem i vores have. De sidste formere sig godt og er nu flyttet til mere synlige steder i haven.





|